Saa er vi kommet til noget naer paradis. . .
I gaar sagde vi farvel til Mysore og dens herligheder af larm, hektisk trafik, os, snavs, farverige bazar med krydderier i store saekke og groentsager i sirlige bunker og til vores venlige tuktuk-chauffoer, som koerte os til sandeloliefabrikken og bagefter til forretningen med kashmirsjaler, hvor jeg selvfoelgelig faldt for et par stykker i den bedste kvalitet. Jo, jo, Aijazz, som indehaveren hed, forstod at saelge. Serverede te af kardemomme og kanel og laerte mig at drapere et sjal, saa det bliver siddende. Det var svaert at staa for, og bagefter aergrede Joergen sig over ikke at have faaet prisen laengere ned. Havde jeg ikke vaeret med, var det nok gaaet. Jeg er alt for tydeligt begejstret. . . Men jeg er glad - har det smukkeste sjal, der kan holde resten af mit liv.
Saa blev det aften. Vi tog til den overfyldte banegaard, hvor de soelle laa og sov paa fortovet, og hvor toilettet var en pest. 'Use and pay', stod der. Jeg blev sur og spurgte toiletpasseren, som bare sad og drev den af, hvad jeg skulle betale for. Men jeg slap ikke for at give ham et par rupees.
Vi steg paa toget, som var ligesaa langt som Storebaeltsbroen, og koerte til Bengaluru, hvor vi skiftede til en 'sleeper'. Der var mange passagerer, og ikke et saede var tomt, saa vi laa taet. De fleste var maend, og de to, jeg laa i kupe med, snorkede hoejlydt. Overraskende nok fik jeg sovet nogenlunde i min overkoeje, der var haard som et braedt.
Klokken halvotte i morges blev vi paa perronen i Hospet budt velkomne af tuktuk-chauffoererne, der ivrigt forsoegte at overtale folk til at koere dem videre til deres forskellige bestemmelsessteder. Vi kom med Rago, som paa bagsiden af sit saede havde faaet sin bror til at skrive:
'There are two kind of people in the world
The takers and the givers
The takers eat well - but the givers sleep well'
Vi koerte mod Hampi, og som saedvanlig var trafikken taet - det nye her var de mange oksekaerrer, der var laesset med sukkerroer.
Efter en halv times tid kom vi ind i Hampi, som er et kaempe omraade med ruinerne efter et kejserdoemme, som blev besejret i midten af 1500-tallet og derefter forladt. Der skal tid til at se det hele - omkring syv kvadratkilometer er der med statuer, fjorten templer, soejler og bazar - saa vi regner med at blive nogle dage. Vi bor paa den anden side af floden, hvor vi er lidt vaek fra alt mylderet, for stedet her er meget populaert, og der er mange turister.
Saa nu bor vi paa 'Mowgli Guesthouse' i en lille hytte. Fra vores veranda med haengekoeje og et par stole, hvor vi kan faa maden serveret, hvis vi vil, har vi udsigt over overrislede rismarker med spredte kokospalmer, hvis blade rasler i vinden. I baggrunden kan vi se disede bjerge, og rundt om er der bakker af kaempemaessige sten. Der er fugle og store sommerfugle og duftende blomster. Saa smukt, saa smukt og saa anderledes end byen, vi forlod. Her er fredeligt og plads til at samle ny energi.
Og saa er her varmt! Over tredive grader. Ikke saa daarligt, naar jeg taenker paa, at vi er i slutningen af januar maaned.
I gaar sagde vi farvel til Mysore og dens herligheder af larm, hektisk trafik, os, snavs, farverige bazar med krydderier i store saekke og groentsager i sirlige bunker og til vores venlige tuktuk-chauffoer, som koerte os til sandeloliefabrikken og bagefter til forretningen med kashmirsjaler, hvor jeg selvfoelgelig faldt for et par stykker i den bedste kvalitet. Jo, jo, Aijazz, som indehaveren hed, forstod at saelge. Serverede te af kardemomme og kanel og laerte mig at drapere et sjal, saa det bliver siddende. Det var svaert at staa for, og bagefter aergrede Joergen sig over ikke at have faaet prisen laengere ned. Havde jeg ikke vaeret med, var det nok gaaet. Jeg er alt for tydeligt begejstret. . . Men jeg er glad - har det smukkeste sjal, der kan holde resten af mit liv.
Saa blev det aften. Vi tog til den overfyldte banegaard, hvor de soelle laa og sov paa fortovet, og hvor toilettet var en pest. 'Use and pay', stod der. Jeg blev sur og spurgte toiletpasseren, som bare sad og drev den af, hvad jeg skulle betale for. Men jeg slap ikke for at give ham et par rupees.
Vi steg paa toget, som var ligesaa langt som Storebaeltsbroen, og koerte til Bengaluru, hvor vi skiftede til en 'sleeper'. Der var mange passagerer, og ikke et saede var tomt, saa vi laa taet. De fleste var maend, og de to, jeg laa i kupe med, snorkede hoejlydt. Overraskende nok fik jeg sovet nogenlunde i min overkoeje, der var haard som et braedt.
Klokken halvotte i morges blev vi paa perronen i Hospet budt velkomne af tuktuk-chauffoererne, der ivrigt forsoegte at overtale folk til at koere dem videre til deres forskellige bestemmelsessteder. Vi kom med Rago, som paa bagsiden af sit saede havde faaet sin bror til at skrive:
'There are two kind of people in the world
The takers and the givers
The takers eat well - but the givers sleep well'
Vi koerte mod Hampi, og som saedvanlig var trafikken taet - det nye her var de mange oksekaerrer, der var laesset med sukkerroer.
Efter en halv times tid kom vi ind i Hampi, som er et kaempe omraade med ruinerne efter et kejserdoemme, som blev besejret i midten af 1500-tallet og derefter forladt. Der skal tid til at se det hele - omkring syv kvadratkilometer er der med statuer, fjorten templer, soejler og bazar - saa vi regner med at blive nogle dage. Vi bor paa den anden side af floden, hvor vi er lidt vaek fra alt mylderet, for stedet her er meget populaert, og der er mange turister.
Saa nu bor vi paa 'Mowgli Guesthouse' i en lille hytte. Fra vores veranda med haengekoeje og et par stole, hvor vi kan faa maden serveret, hvis vi vil, har vi udsigt over overrislede rismarker med spredte kokospalmer, hvis blade rasler i vinden. I baggrunden kan vi se disede bjerge, og rundt om er der bakker af kaempemaessige sten. Der er fugle og store sommerfugle og duftende blomster. Saa smukt, saa smukt og saa anderledes end byen, vi forlod. Her er fredeligt og plads til at samle ny energi.
Og saa er her varmt! Over tredive grader. Ikke saa daarligt, naar jeg taenker paa, at vi er i slutningen af januar maaned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar