Det foerste jeg faar oeje paa, da vi kommer ud fra hotellet, er en bod, hvor de saelger tykke stroemper og halstoerklaeder. Det er ogsaa noedvendigt, og jeg har selv faaet min eneste uldtroeje paa, for der er koldt her oppe i bjergene. Vi ankom til Ooty, som ligger et par tusind meter oppe, efter en hel dag paa bagsaedet af Rias' taxa. En lang og utrolig smuk tur igennem en storslaaet natur. Bjerge daekket af skov og teplantager. Haarnaalesving i en uendelighed. Vandfald og blaa himmel. Jeg mistede pusten ind imellem og maatte bare sige 'aahh' og 'iihhh' og 'se der'. Gang paa gang stoppede vi og steg ud og noed udsigten og tog billeder.
Vi kom gennem omraader med kardemomme, te - og der er til mange kopper te her! - gennem en stor plantage med sandeltraeer. Det var indhegnet, for sandeltrae er eftertragtet, og der har vaeret mange tyverier. . . Der var aber. Et sted var vi ved at faa en med som passager, da den var paa vej ind gennem et af bilvinduerne. Og saa kom vi dertil, hvor vi kunne risikere at moede baade elefanter og bjoerne. Desvaerre var vi ikke heldige, men en flok boefler fik vi dog oeje paa og stoppede for at kigge paa dem. De laa ved flodbredden og hyggede sig i middagsheden. Og langs med vejen saa vi paa en straekning nogle store bunker, der var lavet af den roede jord. Det lignede kaempe myretuer med store huller i, men vores gode chauffoer fortalte os, at det var slangebo. Dem gjorde vi ikke holdt for at kigge naermere paa.
Vi havde vaeret et par dage i Mr. Wilson's bungalow. Et smukt og dejligt sted med fred og ro, smukke blomster, der hang som gardiner ned foran verandaen, hvor vi kunne sidde og slappe af. Dew Drops hed det, og om morgenen dryppede duggen i store draaber fra bladene. Vi kom dertil fra Cochi med taxa. . . en nem og billig maade at komme rundt paa. Vores chauffoer var flink og god til at vise os alt, hvad der var vaerd at se paa. Da vi endelig var kommet gennem trafikken fra den vaagnende storby, begyndte husene at blive faerre, og traerne at blive flere og taettere. Vores foerste stop var ved en flod, hvor vi fik set tre elefanter faa deres morgenbad.
Efter morgenmaden, som bestod af 'masaladosa', som er noget af det bedste, jeg endnu har smagt - en tynd og meget sproed pandekage med kartoffelfyld - og dertil min yndlingsjuice: friskpresset ananas - gjorde vi stop ved endnu et elefantsted. Endelig kunne jeg faa drommen om at ride paa saadan et kaempedyr opfyldt. Der var meget langt ned oppe fra dens ryg, og mine haender blev meget fugtige, indtil jeg fandt ud af at foelge med i den rolige rytme. . .
Efter at vaere blevet installeret i bungalowen og have faaet et lille hvil, blev vi koert op til et stort vandfald, hvor vi gik en lang og dejlig tur. Rundt omkring os var der teplantager og plukkeriet var igang.
Dagen efter tog vi igen paa tur med vores 'privatchauffoer'. Foerst til 'spicegardens', hvor vi fik set og laert lidt om krydderier. Derpaa til et temuseum og sidst til byen Munnar og dens groentsagsmarked.Det ville vaere en droem at skulle lave mad selv og kunne koebe ind her. Der var alt, hvad man kunne oenske sig af groentsager - lige fra roedkaal og roedbeder til mere eksotiske laekkerier.
Vi tog en ekstra dag paa Dew Drops for at slappe af, foer vi skulle videre. Kardemommehoesten var igang, og vi fik snakket med flere af plukkerne undervejs paa den vandretur, vi tog os op til et af vandfaldene i naerheden.
Men saa havde vi ogsaa faaet nok af fred og ro. . . alting har sin tid, og selvom der var dejligt, var der ogsaa ting, vi var utilfredse med. Nok er vi i Indien, hvor der er meget snavs og rod, og hvor man ikke kan forvente, at alting fungerer - men vores vaerelse var temmelig dyrt, og saa duer det ikke, at der kun er koldt vand i hanen i det fine badevaerelse, at fjernsynet kun virker til klokken ni om aftenen, og at det tager syv lange og syv brede at faa serveret sin aftensmad i restauranten, hvor lyset i oevrigt ikke virker - i hvert fald ikke hele tiden. . .saa ham Wilson maa lige faa strammet lidt op!
Nu har vi saa sagt farvel til Kerala - den stat, vi har vaeret i, siden vi kom ned sydpaa, og hvor hovedsproget er malayalam - og er kommet til Tamilnadu, hvor man taler tamil. Et helt andet sprog og en helt anden stat. I morgen tager vi med bus til Mysore. En tur paa fem timer.
'Har du ikke vaeret i Mysore, har du ikke vaeret i Sydindien,' staar der i Lonely Planet-bogen om Indien. Bogen, som er alle turisters bibel hernede, og som vi bruger en del. Saa vi tager den paa ordet og forsoeger os i Mysore. . .
Vi kom gennem omraader med kardemomme, te - og der er til mange kopper te her! - gennem en stor plantage med sandeltraeer. Det var indhegnet, for sandeltrae er eftertragtet, og der har vaeret mange tyverier. . . Der var aber. Et sted var vi ved at faa en med som passager, da den var paa vej ind gennem et af bilvinduerne. Og saa kom vi dertil, hvor vi kunne risikere at moede baade elefanter og bjoerne. Desvaerre var vi ikke heldige, men en flok boefler fik vi dog oeje paa og stoppede for at kigge paa dem. De laa ved flodbredden og hyggede sig i middagsheden. Og langs med vejen saa vi paa en straekning nogle store bunker, der var lavet af den roede jord. Det lignede kaempe myretuer med store huller i, men vores gode chauffoer fortalte os, at det var slangebo. Dem gjorde vi ikke holdt for at kigge naermere paa.
Vi havde vaeret et par dage i Mr. Wilson's bungalow. Et smukt og dejligt sted med fred og ro, smukke blomster, der hang som gardiner ned foran verandaen, hvor vi kunne sidde og slappe af. Dew Drops hed det, og om morgenen dryppede duggen i store draaber fra bladene. Vi kom dertil fra Cochi med taxa. . . en nem og billig maade at komme rundt paa. Vores chauffoer var flink og god til at vise os alt, hvad der var vaerd at se paa. Da vi endelig var kommet gennem trafikken fra den vaagnende storby, begyndte husene at blive faerre, og traerne at blive flere og taettere. Vores foerste stop var ved en flod, hvor vi fik set tre elefanter faa deres morgenbad.
Efter morgenmaden, som bestod af 'masaladosa', som er noget af det bedste, jeg endnu har smagt - en tynd og meget sproed pandekage med kartoffelfyld - og dertil min yndlingsjuice: friskpresset ananas - gjorde vi stop ved endnu et elefantsted. Endelig kunne jeg faa drommen om at ride paa saadan et kaempedyr opfyldt. Der var meget langt ned oppe fra dens ryg, og mine haender blev meget fugtige, indtil jeg fandt ud af at foelge med i den rolige rytme. . .
Efter at vaere blevet installeret i bungalowen og have faaet et lille hvil, blev vi koert op til et stort vandfald, hvor vi gik en lang og dejlig tur. Rundt omkring os var der teplantager og plukkeriet var igang.
Dagen efter tog vi igen paa tur med vores 'privatchauffoer'. Foerst til 'spicegardens', hvor vi fik set og laert lidt om krydderier. Derpaa til et temuseum og sidst til byen Munnar og dens groentsagsmarked.Det ville vaere en droem at skulle lave mad selv og kunne koebe ind her. Der var alt, hvad man kunne oenske sig af groentsager - lige fra roedkaal og roedbeder til mere eksotiske laekkerier.
Vi tog en ekstra dag paa Dew Drops for at slappe af, foer vi skulle videre. Kardemommehoesten var igang, og vi fik snakket med flere af plukkerne undervejs paa den vandretur, vi tog os op til et af vandfaldene i naerheden.
Men saa havde vi ogsaa faaet nok af fred og ro. . . alting har sin tid, og selvom der var dejligt, var der ogsaa ting, vi var utilfredse med. Nok er vi i Indien, hvor der er meget snavs og rod, og hvor man ikke kan forvente, at alting fungerer - men vores vaerelse var temmelig dyrt, og saa duer det ikke, at der kun er koldt vand i hanen i det fine badevaerelse, at fjernsynet kun virker til klokken ni om aftenen, og at det tager syv lange og syv brede at faa serveret sin aftensmad i restauranten, hvor lyset i oevrigt ikke virker - i hvert fald ikke hele tiden. . .saa ham Wilson maa lige faa strammet lidt op!
Nu har vi saa sagt farvel til Kerala - den stat, vi har vaeret i, siden vi kom ned sydpaa, og hvor hovedsproget er malayalam - og er kommet til Tamilnadu, hvor man taler tamil. Et helt andet sprog og en helt anden stat. I morgen tager vi med bus til Mysore. En tur paa fem timer.
'Har du ikke vaeret i Mysore, har du ikke vaeret i Sydindien,' staar der i Lonely Planet-bogen om Indien. Bogen, som er alle turisters bibel hernede, og som vi bruger en del. Saa vi tager den paa ordet og forsoeger os i Mysore. . .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar