fredag den 13. januar 2012

En tur med vandbussen

Sidder paa en net-cafe ved siden af et par franskmaend, som taler meget hoejt paa skype. De forsoeger at finde et sted at bo. Dem er der ellers mange af. . . Vi har selv faaet et udmaerket vaerelse i et saakaldt homestay hos et vaeldig flinkt aegtepar. De bor i stueetagen og lejer det oeverste ud. Det bedste er, at vi har udgang til en lille balkon, hvor vi kan sidde og laese lidt i aften.

Vi er nu i Cochi. I gaar tog vi afsked med luksuslivet i Varkala og begav os med en vandbus fra Kollam og lidt nordpaa. Her i det sydlige Kerala er der et kaempenet af brede og smaa kanaler, derf forbinder de store indsoer, saa der er meget trafik paa vandet. Saa meget, at det er ved at vaere et problem med forurening, fordi mange baade er motordrevet.

Det er ellers hyggeligt og spaendende at sejle af sted i langsomt tempo, mens man kan se, hvordan folk bor inde langs bredden imellem banan- og kokospalmer. Der er stort set ingen steder, hvor der ikke er mennesker. Huse og hytter ligger taet og helt ud til vandet. Der gaar geder, hoens og koer rundt imellem hinanden, og i kanalerne vasker man sig, vasker toej eller bader.Boernene stopper i deres leg og vinker ivrigt, naar vi sejler forbi.

Husbaade er der mange af til aere for turisterne. For omkrig 4000 rupees kan man leje et vaerelse ombord og blive forkaelet med god mad fra koekkenet og  laegge sig paa 'tagterrassen' og sole sig. Vi noejes med at se paa dem - det er for dyrt.

Der er meget groent og frodigt, og der er et rigt fugleliv. Som alle de andre steder, vi indtil nu har vaeret i Indien, er der oerne i massevis. Og inderne sejler ud i deres lange smalle kanoer. Padler eller stager sig frem og fanger fisk. De sejler ind i de miindre kanaler, som vi kun  faar et kig nedad.

Under sejlturen holder vi to pauser, hvor alle gaar i land. Vi er maske omkring 40 mennesker.
Det foerste sted har vi tyve minutter til at spise frokost, som bliver oest op til hver isaer paa en stor rund metalbakke. Rigeligt med vegetarmad, saa det er nemt at blive maet. Naeste stop er der tepause. Te med maelk og sukker og dertil indbagte bananer.

Vi naar lige at se solen gaa ned over palmetoppene, og kort tid efter er det moerkt. Efter otte timers sejlads er vi fremme i Allepee. . .




Ingen kommentarer:

Send en kommentar