'Elephants,' siger jeg ivrigt og peger paa et par elefanter, der gaar nede ved bredden af floden, vi koerer langs med. Chauffoeren saetter farten ned og slukker for den skrattende radio, der spiller indisk popmusik. Alle i bussen bliver helt stille og betragter de store dyr. Lidt laengere fremme maa vi koere udenom en elefant, der gaar midt paa vejen.
Turen fra Ooty er mindst ligesaa smuk som vejen dertil. Store omraader med eukalyptustraer med fine soelvblade, teaktraer, sandeltraer, bananpalmer og aber i smaa flokke. Hairpinbends hele tiden. . . Og saa et langt lige stykke vej gennem vildtreservater, hvor man skal koere langsomt for ikke at forstyrre dyrene. Turen tager seks timer - den foerste bruger vi paa at koere rundt i Ooty og samle folk op. Der er plads til cirka tyve, men der er altid plads til en til og lidt ekstra bagage paa toppen. Luksusbus koerer vi med. Og jeg nyder det i fulde drag. Jeg, der altid har hadet at koere i bus, ville oenske, at turen varede lidt laengere. Men alting har en ende, og vi bliver sat af midt i Mysore's mylder, hvor tuktukchauffoererne skaendes om, hvem der skal koere os.
Efter at have fundet et hotelvaerelse med en blaa sofa og et lille vindue ud til noger, der ligner en baggaard, som jeg havde forudset, tager vi til maharajaen's palads. Desvaerre er der kun en time til lukketid, men vi naar alligevel at faa en privat rundvisning af en ivrig guide, der kender hele paladsets historie. . . Indtrykket e overvaeldende, og jeg har ikke ord for det. . . Paladset er flottere end noget, jeg tidligere har set. Store sale med udskaarne lofter i teaktrae, buer malet i smukke, smukke farver og udsmykket med det pureste guld fra en guldmine naer Bengaluru, smukke glasruder, doere i teak med indlagte moenstre i elfenben. Saa overdaadigt og over vaeldende. Jeg kunne se det en gang til. I aften skal vi derhen og se, naar de knap 100000 lamper bliver taendt.
Efter paladset og menneskemylderet udenfor - tiggere, handlende, slangetaemmere og koer - saa vi paa de fineste silker og hoerstof i metermaal. Tohundrede rupees for at faa syet en kjole. Fristende, men vi afviste ekspedientens mange gode forslag. Og saa koerte vi videre til dagens sidste oplevelse. . .
Ned ad en smal og snavset gyde, som vi aldrig selv ville have fundet. Ind i en lille butik, hvor vi blev vist ind i baglokalet og af indehaveren, Mr. Mujeep blev inviteret til at saette os i sofaen. En lille kvinde sad paa gulvet i skraedderstilling foran et bord og lavede roegelsespinde af tynde bambuspinde og sandeltrae. Hun kunne lave omkring 6000 paa en dag, fortalte Mujeep.
Vi fik serveret en lille kop myntete, mens Mujeep fandt sine smaa flasker og flakoner med forskellige olier frem, forklarede om deres anvendelse og lod os dufte. Hvid jasmin, sort jasmin, muskus, lotusblomst, lilje, sandel, vettivert, agar - olier mod gigt, smerter, haartab, hoste, nervoesitet, soevnproblemer og mange andre skavanker. De dejligste dufte. . . Vi koebte et par smaa flasker og tog afsked med Mujeep.
Tilbage til hotellet, hvor vi begge fik en god nats soevn. Maaske paa grund af de dejlige olier, som mine arme var smurt ind i? Maaske paa grund af alle de spaendende og herlige indtryk? Eller var det, fordi der er varmere i Mysore - selvom de siger, at her er koldt, saa har jeg svedt i nat. Skoent efter opholdet i det kolde Ooty.
I morgen tager vi nok videre til Hampi, som ligger trehundredhalvtreds kilometer nord for Mysore. Det bliver endnu en lang tur. . . dejligt at vaere nomade!
Turen fra Ooty er mindst ligesaa smuk som vejen dertil. Store omraader med eukalyptustraer med fine soelvblade, teaktraer, sandeltraer, bananpalmer og aber i smaa flokke. Hairpinbends hele tiden. . . Og saa et langt lige stykke vej gennem vildtreservater, hvor man skal koere langsomt for ikke at forstyrre dyrene. Turen tager seks timer - den foerste bruger vi paa at koere rundt i Ooty og samle folk op. Der er plads til cirka tyve, men der er altid plads til en til og lidt ekstra bagage paa toppen. Luksusbus koerer vi med. Og jeg nyder det i fulde drag. Jeg, der altid har hadet at koere i bus, ville oenske, at turen varede lidt laengere. Men alting har en ende, og vi bliver sat af midt i Mysore's mylder, hvor tuktukchauffoererne skaendes om, hvem der skal koere os.
Efter at have fundet et hotelvaerelse med en blaa sofa og et lille vindue ud til noger, der ligner en baggaard, som jeg havde forudset, tager vi til maharajaen's palads. Desvaerre er der kun en time til lukketid, men vi naar alligevel at faa en privat rundvisning af en ivrig guide, der kender hele paladsets historie. . . Indtrykket e overvaeldende, og jeg har ikke ord for det. . . Paladset er flottere end noget, jeg tidligere har set. Store sale med udskaarne lofter i teaktrae, buer malet i smukke, smukke farver og udsmykket med det pureste guld fra en guldmine naer Bengaluru, smukke glasruder, doere i teak med indlagte moenstre i elfenben. Saa overdaadigt og over vaeldende. Jeg kunne se det en gang til. I aften skal vi derhen og se, naar de knap 100000 lamper bliver taendt.
Efter paladset og menneskemylderet udenfor - tiggere, handlende, slangetaemmere og koer - saa vi paa de fineste silker og hoerstof i metermaal. Tohundrede rupees for at faa syet en kjole. Fristende, men vi afviste ekspedientens mange gode forslag. Og saa koerte vi videre til dagens sidste oplevelse. . .
Ned ad en smal og snavset gyde, som vi aldrig selv ville have fundet. Ind i en lille butik, hvor vi blev vist ind i baglokalet og af indehaveren, Mr. Mujeep blev inviteret til at saette os i sofaen. En lille kvinde sad paa gulvet i skraedderstilling foran et bord og lavede roegelsespinde af tynde bambuspinde og sandeltrae. Hun kunne lave omkring 6000 paa en dag, fortalte Mujeep.
Vi fik serveret en lille kop myntete, mens Mujeep fandt sine smaa flasker og flakoner med forskellige olier frem, forklarede om deres anvendelse og lod os dufte. Hvid jasmin, sort jasmin, muskus, lotusblomst, lilje, sandel, vettivert, agar - olier mod gigt, smerter, haartab, hoste, nervoesitet, soevnproblemer og mange andre skavanker. De dejligste dufte. . . Vi koebte et par smaa flasker og tog afsked med Mujeep.
Tilbage til hotellet, hvor vi begge fik en god nats soevn. Maaske paa grund af de dejlige olier, som mine arme var smurt ind i? Maaske paa grund af alle de spaendende og herlige indtryk? Eller var det, fordi der er varmere i Mysore - selvom de siger, at her er koldt, saa har jeg svedt i nat. Skoent efter opholdet i det kolde Ooty.
I morgen tager vi nok videre til Hampi, som ligger trehundredhalvtreds kilometer nord for Mysore. Det bliver endnu en lang tur. . . dejligt at vaere nomade!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar